MUSICAL PÅ UNGDOMSSKOLEN

Ungdomsskolen musical - der holder til på EU - har mange år på bagen, og er med tiden blevet en institution i institutionen. Vi har indtil nu lavet 45 forestillinger og har efterhånden fået opbygget en masse gode traditioner og et stort netværk omkring musicalen.

 


IKKE KUN EN PRÆSTATION PÅ SCENEN

Bag det store ensemble på hen ved 80 unge står næsten lige så mange frivillige voksne, hvoraf mange vender tilbage år for år og bruger ferie på at kunne være med i den sidste hektiske forberedelsesfase op til premieren i slutningen af påsken.

”Uden deres indsats kunne vi slet ikke lave en musical på dette niveau, og vi er meget taknemmelige for de frivilliges engagement,” siger Helle Josefsen. 

 


FOR HVEM

Musical er for alle, der er gået ud af 8. Klasse. Det er ingen øvre aldersgrænse, men det er et krav at man har bopæl eller tilknytning til Helsingør Kommune eller det tidligere Frederiksborg Amt (Gribskov, Egedal, Fredensborg, Humlebæk osv.)

Bor man ikke i kommunen eller det tidligere Frederiksborg Amt, kan man stadig komme i betragtning til at få en plads på holdet – Det kræver dog, at man skriver en motiveret ”ansøgning”, og sender den til us@helsingor.dk. Fortæl i denne mail hvorfor netop du skal være med.

 

HVAD OG MED HVEM

Det faste lærerhold bliver i år Sune Svanekier, Lasse Aagaard og Sarah Forchammer. Sune og Sarah stod bag sidste års store musicalsucces Kontinent. Lasse og Sune har tidligere skrevet og instrueret adskillige forestillinger til Ungdomsskolen og har senest, sammen med Thomas Høg, skrevet musicalen Skammerens Datter til Østre Gasværk teater.

 

HVOR OG HVORNÅR

Der øves på EU hver torsdag kl. 19-21. Efter jul udvides øvetidspunktet til kl. 18-22. Udover torsdage vil der også blive lagt en række tirsdage samt udvalgte weekender ind. Disse datoer meldes ud tidligt i øveforløbet - så der kan planlægges derefter.


TEATERKONCERT PÅ ØSTRE GASVÆRK D. 4. MAJ 2015

VELKOMMEN TIL BLOD & ÆRE 2015

Kom du for at se billederne fra forestillingen? 
Her er de! 

Alle de skønne billeder - med de mere end 300 kostumer, den rigtige lyssætning i en fantastisk scenografi - både fra scenen og bag scenen.

Nu mangler du bare musikken -  Hele forestillingen synges, så der er både solosang og 80-mands kor. Musikken opføres live af de dygtigste musikere.

Du fårendnu en chance for at opleve den roste forestilling, når hele holdet går på scenen på Østre Gasværk, som led i markeringen af 70 året for Danmarks befrielse

Nyd eller gennyd en smagsprøve på musikken og stemningen i videoen herover.

Vi glæder os til at se dig i Østre Gasværk - Danmarks Musical-scene nr. 1.

Køb din billet her


 

 

BLOD OG ÆRE 2015

I 70 året for Anden Verdenskrigs afslutning sætter Ungdomsskolen alle sejl til med en gennemkomponeret musical af Høg Aagaard og Svanekier.

Blod og Ære er store følelser, store optrin og stort orkester på store scene.

”Blod & Ære” er fortællingen om den fortrængte del af danskernes befrielseshistorie. Om de danske forrædere som Schalburg-folkene og Frikorps Danmark-soldaterne og om de tusindvis af tyske civile, som blev drevet på flugt af den invaderende russiske hær og som kom til Danmark som flygtninge kort før krigens slutning i 1945.

”Blod og Ære” ripper op i gamle sår men skaber også mulighed for håb og forsoning med vores alle sammens fortid.

PROGRAMMET

BLOD & ÆRE 2015 - FRA FORESTILLINGEN 1

BLOD & ÆRE 2015 - FRA FORESTILLINGEN 2

BLOD & ÆRE 2015 - FRA FORESTILLINGEN 3

BLOD & ÆRE 2015 - FRA FORESTILLINGEN 4

BLOD & ÆRE 2015 - FRA FORESTILLINGEN 5

BLOD & ÆRE 2015 - SET MED KIMS KAMERA

 


 

 

BLOD & ÆRE 2015 - 2 dage før premieren

BLOD & ÆRE 2015 - 3 dage før premieren

BLOD & ÆRE 2015

2015 er 70 året for Danmarks befrielse og i den anledning sætter Ungdomsskolen alle sejl til med en helt ny, storstilet og fuldt gennemkomponeret udgave af musicalen Blod og Ære, som ungdomsskolen sidst satte op i 2003.

Musicalen er skrevet af Thomas Høg, Sune Svanekier og Lasse Aagaard.

BLOD & ÆRE 2003

Beskriver efterkrigstiden og problemstillingerne om danskernes dårlige behandling af de tyske flygtninge og opgøret med de, der under krigen, ikke traf det rette valg. 

Waage Sandø overværede forestillingen i 2003. Han kontaktede efterfølgende ophavsmændene og bad dem skrive en forestilling til Folketeatret. Det blev til den anmelderroste musical VON SCHOLTEN.